Nu er det for sent

Det var en fredag eftermidaag for 2 år siden. Jeg var lige kommet hjem fra efterskole og ventede bare på at se min søde kæreste. Vi havde ikke set hinanden hele ugen, og vi havde haft 5 månedersdag om onsdagen.  Det skulle fejers ved at putte under dynen, med chips, cola og en god film. Jeg har ikke set min bedste ven Mikkel længe. Ja, det er nok omkring halvanden månede siden og lige nøjagtigt den aften, riger han og spøger, om jeg ikke ville komme til fest i hans nye lejlighed. Det kunne jeg som sagt ikke, for jeg var sammen med min kæreste. Mikkel og jeg diskutere lidt i telefonen, og han sagde " det er sku for dårligt, at du aldrig har tid til mig mere, og du har slet ikke set min lejlighed endnu ! " Jeg fik dårlig samvitighed, men vi fik langt om længe aftalt, at jeg kom lørdag, altså dagen efter, og så skulle vi lave aftensmad sammen. Næste morgen vågner jeg med det bedste humør, og går ned for at tage et bad. Da jeg kommer ud fra det nærmest kogende vand, tager jeg håndklædet om mig, og går op på værelset igen. Vinduet er åbent, og jeg skynder med hen for at lukke det. Nu er det nærmest som om, jeg er en istap. Jeg skynder mig at trække i tøjet, og imens får jeg lige tjekket min mobil. En sms fra en veninde er gået ind, jeg åbner den, og der står: " Mikkel er død," det er alt, hvad der står, og jeg forstår intet. Det er nok den værste sms, jeg nogensinde har fået. Det er som om, jeg ikke er tilstede, jeg står helt stille og tænker ikke en eneste tanke. Efter lidt tid får jeg mig taget sammen til at svare, hvad jeg skrev var bare : " Hvad mener du med det" derefter fik jeg en længer beskrivelse, der stod noget i stil med :" Din bedste ven mikkel er død. Han døde i nat kl. 2, da han var fuld og kørte på scooter over for rødt og ind i siden på en taxa." Der lavede jeg nok det højeste skrig i hele verden og knækkede sammen på gulvet.Min mor kom op og så, at jeg var helt grædefærdig. Jeg kunne ikke snakke, jeg kunne ikke fortælle, hvad der var galt. Min søster kom, og. hun tog min bluse og ga' mig den i hånden. Jeg fik den taget på, og så sad vi 3 der. De forstod intet, og langt om længe fik jeg endlig fremstammet " MIKKEL...... MIKKEL ER DØD". Både min mor og søster begyndte at græde, de kendte ham også og vidste hvor meget, han betød for mig. Sidst på dagen er jeg faldet nogenlunde til ro, og jeg får ringet til Line og Morten, som også kender Mikkel og får det fortalt det hele. Jeg er igen grædefærdig. Tankerne flyver rund i hovedet på mig. -Jeg skulle være taget hjem til ham i går, -hvorfor var der ingen til festen der stoppede ham, -måske kunne jeg ha stoppet ham, hvis jeg havde været der. -Hvorfor kørte han, hvor er det synd for hans familie. -Og hvad gør jeg nu? Jeg er nok det væreste ven, der findes! Jeg havde tilsidesat ham så mange gange på det sidste, og jeg fik aldirg set hans lejlighed, som han var så stot af. Det var længe siden, jeg sidst havde set ham, og nu er det for sent. DET ER FOR SENT NU! MIN BEDSTE VEN VAR GLAD OG UNG, OG NU ER HAN DØD.....

- Man tror altid kun ting, som dette sker for naboen.
Man regner aldrig med, at døden kommer så tæt på en selv.
Jeg har lært at nyde livet og tænke over konsekvenserne, der kan komme.
Og en ting som er vigtigt, er at vedlige holde sine venner.