http://www.youtube.com/watch?v=-kDI94_6XEE
DANSER MED DRENGE - ER DER NOGEN I HIMLEN
Det var meget imod din vilje
alligevel fik du ram på mig
det er værst at være den efterladte
når nogen rejser deres vej
Og selv om du er væk for altid
så vil jeg ikke græde mere
jeg vil lade som om du lever
og har det godt nok
der hvor du er
Er der nogen i himlen
der kan elske dig ?
ligeså meget som jeg gjorde
nogen der får dig til grine ligeså meget som jeg ?
Jeg håber bare du har det godt deroppe
og at de andre de kan se, hvor dejlig du er
håber bare, at du når det
alt det, du ikke nåede her
Har du fået dine vinger
sidder de nu godt nok ?
og kan du flyve rundt i luften
med de andre i din flok ?
Og jeg ved, at du er optaget
i det store englekor
og at du synger endnu smukkere
end vi har hørt her
på vores jord
Er der nogen i himlen
der kan elske dig ?
ligeså meget som jeg gjorde
nogen der får dig til grine ligeså meget som jeg ?
Jeg håber bare du har det godt deroppe
og at de andre de kan se, hvor dejlig du er
håber bare, at du når det
alt det, du ikke nåede her
Se de positive sider
du har ingen fjender mere
for bitterhed og nederlag
findes bare ikke dér
Tænk hvor ofte du blev ydmyget
af folk som ingenting forstod
du ville ha' at jeg sku' tilgive
og jeg prøver
at gøre det nu
Men er der nogen i himlen ....
http://www.youtube.com/watch?v=1_EFTTkeDS4
SPAR 2 - LEVE UDEN DIG
Tusind stjerner små lanterner
spejler sig i dit ansigt fuld af smil
Alt er smukt nu bare drøm du
og vis at du kan leve med din sjæl
for du er mit held.
og jeg er altid her, hvis du får brug for mig
hvordan sku´ jeg ku´ leve uden dig
hvis nu du går din vej - nej.
Aldrig, aldrig vil jeg leve uden dig
og for dine fødder lægger jeg min verden
aldrig, aldrig vil jeg drømme uden dig
og for dine fødder lægger jeg min verden
ja, for dine fødder lægger jeg min verden
Hvis nu du går nu bare går du
hvem i verden vil så hjælpe en som mig
For du er alt hvad jeg vil ha´
du er chancen jeg tør ta´
og du har vist at du kan leve med din sjæl
og du er mit held
Og jeg er altid her, hvis du får brug for mig
hvordan sku´ jeg ku´ leve uden dig
hvis nu du går din vej - nej
Aldrig, aldrig vil jeg leve uden dig
og for dine fødder lægger jeg min verden
aldrig, aldrig vil jeg drømme uden dig
og for dine fødder lægger jeg min verden
ja for dine fødder ligger jeg.
Du ska´ vide jeg er her hvis du tør ta´ mig
du ska´ vide at jeg dør
hvis nu du går din vej - nej.
Aldrig, aldrig ...
onsdag den 2. marts 2011
DIGT
Mit digt
Min mor hedder Helle
Og har en lille delle
Natanya er min søster
Og har nogen kæmpe bryster
Dengang jeg var lille
Var jeg lige ved at spise en bille
Men min mor ga’ et hop
Og råbte stop
Nu er jeg blevet stor
Og er ikke tilfreds med hvor jeg bor
Flytte vil jeg gerne
Til noget der er lidt moderne
Min kæreste er så sød
Og også ret blød
Ligesom et lille lam
Åh hvor jeg dog elsker ham
I Spanien min far bor
Og han er meget stor
mafia boss
det er han os
jeg vil gerne være pædagog
og som det kunne jeg være god
det er min store drøm
at gå i den strøm
af hunde har jeg to
de elsker at tygge i sko
jeg har også haft en kat
af den fik vi alle spat
nu gider jeg ikke mere
så jeg smutter desværre
nu vil jeg ryge en smøg
så pøj pøj (:
tirsdag den 25. januar 2011
Louise er den bedste.
Hvad hjælper det at gå i skole når alle lærene hader en?
Hele mit folkeskoleliv har været et helvede. Nok var jeg ikke den sødeste pige, men jeg var i hvert fald heller ikke den værste! Men uanset hvad jeg så end lavede, endte jeg altid ude for døren eller på inspektørens kontor. Der gik aldrig en hel uge, hvor der ikke blev ringet hjem til mine forældre og aldrig blev der hørt på mine forklaringer på hvorfor. Nej nej, der var altid noget galt og det var altid min skyld.
Vi var lige startet i 5 klasse, og nu skulle vi til at have sløjt og håndarbejde. "Endelig tænkte jeg" Nogen sjove fag og nogen nye lære. Det kunne kun blive godt.
Vores første håndarbejds time var det rene Marit, faktisk det var et stort kaos! Vi vidste ikke hvor noget var, hvad vi skulle bruge og så skulle vi alle spøger om hjælp på samme tid. Det var umuligt at komme til nogen steder. Det bedste stof blev taget og så var man nød til at tage det gamle og grimme der var tilbage. Så var det jo ligesom om det bare kunne være ligemeget. Hvis det man lavet alligevel ikke blev som man gerne ville havde det, så gad man sku' da ikke at lave det. Eller jeg gad hvertfald ikke.
Allerede efter første time havde jeg gjort noget forkert. Hvad ved jeg ikke, men i hvert fald blev jeg sat til at rydde op mens de andre stadig var i gang. Da de andre var gået skulle jeg feje og smække døren efter mig. Så der stod jeg helt alene, i det store rodet lokale med en kost i hånden. Det gav nok intet godt resultat. for hvad jeg gjorde var at gå ind og rode alt stoffet igennem, for at finde det stof det bare så lidt godt ud og så lagde jeg det i min skuffe, så det var der til næste gang, og så gik jeg. Uden at få fejet.
Næste tirsdag kom jeg glad op til håndarbejde, og var klar til at gå i gang. Men timen startede ud med at jeg fik skæld ud foran hele klassen, fordi jeg ikke havde fejet. Jeg blev sur og satte mig med armene over kors, og sådan sad jeg resten af timen. Da de andre var gået fik jeg besked på at feje igen, men denne gang blev min lærer og så på. Vi sagde ikke et ord til hinanden, hun sad bare bordet og så sur ud i mens jeg fejet. Da jeg var færdig så jeg mit snit til, at skynde mig at løbe ud for at, nå og lege med de andre, inden vi skulle ind til ny time. Men i det jeg går ud af håndarbejdslokalet bliver der pludselig råbet "FRANCESCA KOM HER IND" Jeg vendte om og gik tilbage. Der kunne jeg så stå til ansvar for at, jeg havde smækket med døren. Det havde jeg altså virkelig ikke gjort. Jeg er sikker på at hun bare sagde det fordi hun ville straffe mig, og for at bare have et eller andet at skælde ud over. Jeg brugte det sidste at pausen på at sidde og få skæld ud, nu fordi jeg ikke ville svare hende. Aldrig har jeg været så sur!
Men nå, så kom vi til den dag hvor vi skulle have sløjt.
Jeg har nok kun haft sløjt 4 timer i mit skoleliv. For så begyndte det at, jeg ikke måtte være med til timerne længere. Min lære syntes at jeg var larmende. Hver gang det var sløjt, og vi var på vej en af døren til sløjtlokalet, sagde min lære at jeg skulle blive ude i gangen. Det var sådan en meget lille gang, der lå imellem sløjtlokalet og den lange klassegang. Der var et firkantet bord, 2 stole, en vask, sæbebeholder og papir til at tørre finger i. Det var alt hvad der var.
Der sad jeg så alle mine sløjttimer. Jeg forsøgte ellers flittigt hver gang at prøve på at gå ind, men hver eneste gang, kom samme dumme sætning ud af samme sure mund "Francesca du kan godt blive her ude". Næsten altid kom jeg med en forklaring om, at jeg nok skulle være stille og opføre mig ordenligt, men ingen ting gik. Jeg måtte gå slukøret ud i gangen og sætte mig. En dag da jeg havde sat i den gang længe nok, fik jeg en idé. Jeg skulle jo have tiden til at gå med noget, så jeg synes selv det vare en god idé, at tage sæbe på fingerne og smøre det ud over alle væggene. Det fik jeg selvfølgelig også skæld ud for da det blev opdaget, og jeg havnede igen på inspektørens kontor. Alt var bare et helvede for mig, synes jeg selv.
Men det hele resulteret i, at jeg næsten aldrig kom i skole. Jeg gad ikke og det var ment at pjække.
Sådan har det så været lige siden, men så mødte jeg Louise.
Hun får mig til at komme i skole igen.
HUN ER DEN BEDSTE !!!
Det var den bedste dag længe, i mit liv :)
Hele mit folkeskoleliv har været et helvede. Nok var jeg ikke den sødeste pige, men jeg var i hvert fald heller ikke den værste! Men uanset hvad jeg så end lavede, endte jeg altid ude for døren eller på inspektørens kontor. Der gik aldrig en hel uge, hvor der ikke blev ringet hjem til mine forældre og aldrig blev der hørt på mine forklaringer på hvorfor. Nej nej, der var altid noget galt og det var altid min skyld.
Vi var lige startet i 5 klasse, og nu skulle vi til at have sløjt og håndarbejde. "Endelig tænkte jeg" Nogen sjove fag og nogen nye lære. Det kunne kun blive godt.
Vores første håndarbejds time var det rene Marit, faktisk det var et stort kaos! Vi vidste ikke hvor noget var, hvad vi skulle bruge og så skulle vi alle spøger om hjælp på samme tid. Det var umuligt at komme til nogen steder. Det bedste stof blev taget og så var man nød til at tage det gamle og grimme der var tilbage. Så var det jo ligesom om det bare kunne være ligemeget. Hvis det man lavet alligevel ikke blev som man gerne ville havde det, så gad man sku' da ikke at lave det. Eller jeg gad hvertfald ikke.
Allerede efter første time havde jeg gjort noget forkert. Hvad ved jeg ikke, men i hvert fald blev jeg sat til at rydde op mens de andre stadig var i gang. Da de andre var gået skulle jeg feje og smække døren efter mig. Så der stod jeg helt alene, i det store rodet lokale med en kost i hånden. Det gav nok intet godt resultat. for hvad jeg gjorde var at gå ind og rode alt stoffet igennem, for at finde det stof det bare så lidt godt ud og så lagde jeg det i min skuffe, så det var der til næste gang, og så gik jeg. Uden at få fejet.
Næste tirsdag kom jeg glad op til håndarbejde, og var klar til at gå i gang. Men timen startede ud med at jeg fik skæld ud foran hele klassen, fordi jeg ikke havde fejet. Jeg blev sur og satte mig med armene over kors, og sådan sad jeg resten af timen. Da de andre var gået fik jeg besked på at feje igen, men denne gang blev min lærer og så på. Vi sagde ikke et ord til hinanden, hun sad bare bordet og så sur ud i mens jeg fejet. Da jeg var færdig så jeg mit snit til, at skynde mig at løbe ud for at, nå og lege med de andre, inden vi skulle ind til ny time. Men i det jeg går ud af håndarbejdslokalet bliver der pludselig råbet "FRANCESCA KOM HER IND" Jeg vendte om og gik tilbage. Der kunne jeg så stå til ansvar for at, jeg havde smækket med døren. Det havde jeg altså virkelig ikke gjort. Jeg er sikker på at hun bare sagde det fordi hun ville straffe mig, og for at bare have et eller andet at skælde ud over. Jeg brugte det sidste at pausen på at sidde og få skæld ud, nu fordi jeg ikke ville svare hende. Aldrig har jeg været så sur!
Men nå, så kom vi til den dag hvor vi skulle have sløjt.
Jeg har nok kun haft sløjt 4 timer i mit skoleliv. For så begyndte det at, jeg ikke måtte være med til timerne længere. Min lære syntes at jeg var larmende. Hver gang det var sløjt, og vi var på vej en af døren til sløjtlokalet, sagde min lære at jeg skulle blive ude i gangen. Det var sådan en meget lille gang, der lå imellem sløjtlokalet og den lange klassegang. Der var et firkantet bord, 2 stole, en vask, sæbebeholder og papir til at tørre finger i. Det var alt hvad der var.
Der sad jeg så alle mine sløjttimer. Jeg forsøgte ellers flittigt hver gang at prøve på at gå ind, men hver eneste gang, kom samme dumme sætning ud af samme sure mund "Francesca du kan godt blive her ude". Næsten altid kom jeg med en forklaring om, at jeg nok skulle være stille og opføre mig ordenligt, men ingen ting gik. Jeg måtte gå slukøret ud i gangen og sætte mig. En dag da jeg havde sat i den gang længe nok, fik jeg en idé. Jeg skulle jo have tiden til at gå med noget, så jeg synes selv det vare en god idé, at tage sæbe på fingerne og smøre det ud over alle væggene. Det fik jeg selvfølgelig også skæld ud for da det blev opdaget, og jeg havnede igen på inspektørens kontor. Alt var bare et helvede for mig, synes jeg selv.
Men det hele resulteret i, at jeg næsten aldrig kom i skole. Jeg gad ikke og det var ment at pjække.
Sådan har det så været lige siden, men så mødte jeg Louise.
Hun får mig til at komme i skole igen.
HUN ER DEN BEDSTE !!!
Det var den bedste dag længe, i mit liv :)
mandag den 29. november 2010
Nu er det for sent
Det var en fredag eftermidaag for 2 år siden. Jeg var lige kommet hjem fra efterskole og ventede bare på at se min søde kæreste. Vi havde ikke set hinanden hele ugen, og vi havde haft 5 månedersdag om onsdagen. Det skulle fejers ved at putte under dynen, med chips, cola og en god film. Jeg har ikke set min bedste ven Mikkel længe. Ja, det er nok omkring halvanden månede siden og lige nøjagtigt den aften, riger han og spøger, om jeg ikke ville komme til fest i hans nye lejlighed. Det kunne jeg som sagt ikke, for jeg var sammen med min kæreste. Mikkel og jeg diskutere lidt i telefonen, og han sagde " det er sku for dårligt, at du aldrig har tid til mig mere, og du har slet ikke set min lejlighed endnu ! " Jeg fik dårlig samvitighed, men vi fik langt om længe aftalt, at jeg kom lørdag, altså dagen efter, og så skulle vi lave aftensmad sammen. Næste morgen vågner jeg med det bedste humør, og går ned for at tage et bad. Da jeg kommer ud fra det nærmest kogende vand, tager jeg håndklædet om mig, og går op på værelset igen. Vinduet er åbent, og jeg skynder med hen for at lukke det. Nu er det nærmest som om, jeg er en istap. Jeg skynder mig at trække i tøjet, og imens får jeg lige tjekket min mobil. En sms fra en veninde er gået ind, jeg åbner den, og der står: " Mikkel er død," det er alt, hvad der står, og jeg forstår intet. Det er nok den værste sms, jeg nogensinde har fået. Det er som om, jeg ikke er tilstede, jeg står helt stille og tænker ikke en eneste tanke. Efter lidt tid får jeg mig taget sammen til at svare, hvad jeg skrev var bare : " Hvad mener du med det" derefter fik jeg en længer beskrivelse, der stod noget i stil med :" Din bedste ven mikkel er død. Han døde i nat kl. 2, da han var fuld og kørte på scooter over for rødt og ind i siden på en taxa." Der lavede jeg nok det højeste skrig i hele verden og knækkede sammen på gulvet.Min mor kom op og så, at jeg var helt grædefærdig. Jeg kunne ikke snakke, jeg kunne ikke fortælle, hvad der var galt. Min søster kom, og. hun tog min bluse og ga' mig den i hånden. Jeg fik den taget på, og så sad vi 3 der. De forstod intet, og langt om længe fik jeg endlig fremstammet " MIKKEL...... MIKKEL ER DØD". Både min mor og søster begyndte at græde, de kendte ham også og vidste hvor meget, han betød for mig. Sidst på dagen er jeg faldet nogenlunde til ro, og jeg får ringet til Line og Morten, som også kender Mikkel og får det fortalt det hele. Jeg er igen grædefærdig. Tankerne flyver rund i hovedet på mig. -Jeg skulle være taget hjem til ham i går, -hvorfor var der ingen til festen der stoppede ham, -måske kunne jeg ha stoppet ham, hvis jeg havde været der. -Hvorfor kørte han, hvor er det synd for hans familie. -Og hvad gør jeg nu? Jeg er nok det væreste ven, der findes! Jeg havde tilsidesat ham så mange gange på det sidste, og jeg fik aldirg set hans lejlighed, som han var så stot af. Det var længe siden, jeg sidst havde set ham, og nu er det for sent. DET ER FOR SENT NU! MIN BEDSTE VEN VAR GLAD OG UNG, OG NU ER HAN DØD.....
- Man tror altid kun ting, som dette sker for naboen.
Man regner aldrig med, at døden kommer så tæt på en selv.
Jeg har lært at nyde livet og tænke over konsekvenserne, der kan komme.
Og en ting som er vigtigt, er at vedlige holde sine venner.
- Man tror altid kun ting, som dette sker for naboen.
Man regner aldrig med, at døden kommer så tæt på en selv.
Jeg har lært at nyde livet og tænke over konsekvenserne, der kan komme.
Og en ting som er vigtigt, er at vedlige holde sine venner.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)